I live …
og i arbejde

Marianne, 50 år, modermærkekræft

En fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet har ikke alene båret Marianne, men også hendes familie gennem et langstrakt kræftforløb. Arbejdet har været det frirum, hvor hun har samlet kræfter til at bekæmpe sygdom og fastholde sin identitet.

Mariannes historie

Diagnosen

En fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet har ikke alene båret Marianne, men også hendes familie gennem et langstrakt kræftforløb.

Behandlingen

En fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet har ikke alene båret Marianne, men også hendes familie gennem et langstrakt kræftforløb.

Ikke Alene

Håbet

En fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet har ikke alene båret Marianne, men også hendes familie gennem et langstrakt kræftforløb.

Livet forandret

Marianne, 50 år, modermærkekræft med metastaser til lunger og lever

Det betyder alverden for mit selvværd, at jeg bare kan få lov til at være mig selv.

Er der noget, min kræftdiagnose har lært mig, så er det at sætte pris på hverdagen. Jeg skal ikke ud at flyve luftballon over den afrikanske savanne eller hoppe i elastik fra en bro i Sydamerika.
For mig betyder den grå hverdag alt. At kunne stå op om morgenen, gøre mig klar og tage på arbejde. Træde ind ad døren på skolen, hvor jeg arbejder og være pædagogen Marianne, der er anerkendt for sin faglighed og engagement. Og hvor gode kolleger taler til mig og behandler mig, som de altid har gjort – både før og efter diagnosen. Det betyder alverden for mit selvværd, at jeg bare kan få lov til at være mig selv. Og ikke kun ‘Marianne med kræft’.

At jeg kan arbejde er ikke kun en stor gave for mig. Det har også stor betydning for min familie. Mine børn finder ro i at vide, at jeg hver morgen kan stå op og tage på arbejde. Og det er en lettelse for mig at vide, at de ikke er bekymrede for mig hele tiden.

Arbejdet har givet mig et frirum fra kræften.

Jeg har arbejdet det, jeg kunne, under det meste af mit sygdomsforløb. Jeg har haft kræfterne til det på trods af sygdom og behandlinger. Faktisk er det arbejdet, der har holdt mig oppe, når tanker og bekymringer har presset sig på. Arbejdet har givet mig et frirum fra kræften, og jeg er gået på arbejde hver dag med glæde.

Jeg passer ikke ind i deres kasser.

Derfor er det også ironisk, at det netop er det at ville og kunne arbejde, som har voldt mig flest kvaler og der, hvor jeg har grædt mange tårer. Ikke på grund af mine arbejdsgivere. De har været fantastiske! Men systemet. Jeg passer ikke ind i deres kasser – for hvad stiller man op med en kræftpatient, som gerne vil og kan passe sit arbejde så meget som muligt? Den kasse findes ikke.

Nogle gange har jeg tænkt, at det nemmeste var at være sygemeldt – uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Den kasse er nem at finde. Men jeg hører bare ikke til i den. Mit arbejde giver mig ro. Giver mig energi. På mit arbejde kan jeg være noget for andre, være en ligeværdig kollega og passe de arbejdsopgaver, som altid har været mine. Jeg har ikke behov for en delvis sygemelding med alle de regler, der er for det, og hvor jeg skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Jeg har brug for at bruge mine kræfter på min behandling og på at passe det arbejde, jeg allerede har. Det andet er spild af værdifuld tid. Kommunens. Mine arbejdsgiveres. Min.

En sygemelding har aldrig været mit ønske.

Jeg har flere gange i mit forløb mødt: »Hvor er du sej, at du stadig arbejder« eller »Du er vel sygemeldt?«. Den reaktion er kommet bag på mig. Jeg føler mig ikke specielt sej. En sygemelding har aldrig været mit ønske. Hvorfor skulle jeg det, når jeg klarer behandlingerne forholdsvis godt?
Kommentarerne gjorde mig usikker. Usikker på mig selv. For havde jeg glemt at mærke efter? Burde jeg være sygemeldt? »Nej,« sagde min egen læge. Og han har ret.
Mit arbejde er mit frirum. Der, hvor jeg samler energi til at kunne bære mig selv og min familie gennem min sygdom.

Jeg græd som pisket, uden stop og havde det som om, verden faldt ned omkring mig den dag.
Læs Peters historie
Jeg lever bedst, når sygdommen får lov til at træde helt i baggrunden.
Læs Karens historie

Støtte til livet med kræft

Kræftsygdom og behandling kan medføre forandringer, som har betydning for dig og for, hvordan du klarer din dagligdag. Regionerne har udviklet et samtaleværktøj – kaldet et behovsskema – som kan være med til at guide og styrke din dialog med sundhedspersonalet, så du kan få den støtte og hjælp, du har behov for.

Læs mere
DK-NON-00338. 1. Maj 2020.