Kontakt altid din læge, hvis du har spørgsmål.
Lægerne inddeler modermærkekræft i fire overordnede stadier (stadie I, II, III og IV) ud fra, hvor udbredt sygdommen er:
Hvis der kun er kræftceller i selve modermærket, og kræftcellerne ikke har spredt sig til lymfeknuderne eller til organer andre steder i kroppen, er det modermærkekræft i stadie I eller stadie II. Hvorvidt der er tale om stadie I eller II afhænger af, hvor tykt modermærket (på fagsprog kaldet melanomet) er, og om der er sår på modermærket (på fagsprog kaldet ulceration).
Hvis kræftcellerne har spredt sig som metastaser til de nærmeste lymfeknuder (på fagsprog kaldes det regionale lymfeknuder), men ikke har spredt sig til andre organer i kroppen, er det stadie III.
Hvis kræftcellerne har spredt sig til andre organer i kroppen, fx som metastaser til fjerntliggende lymfeknuder, til lungerne, leveren eller knoglerne, er det stadie IV.
Modermærkekræft i stadie I og II behandles med operation. Ved operationen fjerner lægen modermærket og huden rundt om. Hvor meget hud, der skal fjernes, afhænger af, hvor tyk kræftknuden er. Jo tykkere kræftknuden er, jo mere hud omkring modermærket fjernes der. Hvis kræftknuden er tyk, kan det nemlig være tegn på, at den har været der længe og haft tid til at vokse sig ind i huden omkring modermærket.
Hvis kræftknuden er over 0,8 mm tyk, eller der er sår i modermærket, anbefaler lægerne, at du også får fjernet de lymfeknuder, der sidder nærmest kræftknuden, under operationen. Disse lymfeknuder kaldes skildvagtslymfeknuder eller på engelsk sentinel nodes. Skildvagtslymfeknuderne vil så blive undersøgt i et mikroskop for at finde ud af, om kræften har spredt sig.
Modermærkekræft i stadie III behandles med operation, hvor kræften fjernes.
Hvis du er blevet opereret for modermærkekræft i stadie III, har du øget risiko for, at modermærkekræften vender tilbage, selvom al modermærkekræften er blevet fjernet ved operation, og der ikke er nogen tegn på, at der er mere kræft i kroppen. Derfor kan du få tilbudt medicinsk behandling efter operationen for at nedsætte risikoen for, at modermærkekræften vender tilbage. Denne efterbehandling hedder ’adjuverende behandling’ på fagsprog. Ordet adjuverende stammer fra det latinske ord adjuvare, som betyder ’at hjælpe’.
Der er to forskellige former for medicin, som er godkendt til adjuverende behandling efter operation for modermærkekræft i stadie III: immunterapi og målrettet terapi. I samarbejde med din læge, skal du tage stilling til, om du vil modtage behandling.
Hvis du har spørgsmål til din behandling, kan du altid tale med din læge om det.
Hvis du er blevet opereret for modermærkekræft i stadie III, og al kræften er fjernet, kan du blive tilbudt adjuverende behandling med immunterapi. Immunterapi hjælper kroppens naturlige immunforsvar med at bekæmpe kræften. I modsætning til fx kemoterapi og målrettede terapier, som angriber kræftcellerne direkte, angriber immunterapi kræften indirekte ved at gøre kroppens naturlige immunforsvar i stand til bedre at bekæmpe kræften.
Der findes forskellige former for immunterapi. I Danmark er der to immunterapier, der er godkendt til adjuverende behandling efter operation af modermærkekræft i stadie III, hvor det har været muligt at fjerne al kræften ved operation. De tilhører begge den gruppe af immunterapier, som hedder PD-1-hæmmere, også kaldet anti-PD-1.
PD-1-hæmmere virker ved at blokere et immunhæmmende protein kaldet PD-1. PD-1-proteinet sidder på overfladen af immunforsvarets T-celler og hæmmer deres evne til at bekæmpe kræftcellerne. En T-celle er en af cellerne i vores immunforsvar, der spiller en central rolle i immunsystemet, hvor de hjælper og angriber syge celler, fx kræftceller. PD-1-hæmmeren blokerer dette PD-1-protein, så hæmning af immunforsvaret ophæves, og immunforsvaret igen kan bekæmpe kræftcellerne. Se evt. nedenstående grafik for yderlig forklaring.
Immunforsvaret er kroppens system til at bekæmpe fx kræftceller.
Immunforsvaret er i stand til at indsamle information og genkende bl.a. kræftceller via indholdet
af proteiner på kræftcellens overflade. Kræftcellen er i stand til skjule sig for immunforsvaret, som
dermed ikke vil genkende og bekæmpe kræftcellen.
Forestil dig dit immunforsvar som en kørende bil på vej mod kræftcellen for at bekæmpe den. Men kræftcellen har udviklet en undvigemekanisme – et forsvar, der tvinger bilen til at bremse. Immunterapi hjælper med at fjerne dette forsvar og giver hermed bilen mulighed for at “gasse op” og køre videre igen.
Hvis du har en særlig form for modermærkekræft, hvor du har en mutation i det gen, som kaldes BRAF onko-gen, kan du få behandling med målrettet terapi af typen BRAF-hæmmere. Ca. 50 % af alle, der har modermærkekræft, har BRAF-mutation. BRAF-hæmmere kan få kræftcellerne til at vokse langsommere. Behandling med BRAF-hæmmere kan suppleres med medicin, der blokerer det nærtliggende protein, som hedder MEK.
Din kræftlæge vurderer, hvilken form for behandling der er bedst egnet til netop dig og din sygdom.
Hvis modermærkekræften har spredt sig til andre steder i kroppen og derfor ikke kan fjernes ved operation, kaldes det inoperabel stadie IV modermærkekræft. I så fald findes der flere forskellige andre behandlingsmuligheder:
Immunterapi er standardbehandling til modermærkekræft i stadie IV, hvor det ikke er muligt kirurgisk at fjerne al kræftvæv. Immunterapi er en behandlingsform, som stimulerer kroppens eget immunforsvar til at genkende og bekæmpe kræftcellerne. Der findes forskellige slags immunterapi til modermærkekræft i stadie IV, der ikke kan opereres, fx immunregulerende antistoffer af typen PD1-hæmmere eller CTLA-4-hæmmere. Begge virker ved at øge immunsystemets evne til at dræbe modermærkekræftcellerne. Du kan finde mere information om forskellige behandlingsmuligheder ved modermærkekræft i stadie IV, som ikke kan opereres, på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, cancer.dk.
Hvis du har en særlig form for modermærkekræft, hvor du har en mutation i det gen, som kaldes BRAF onko-genet, kan du få behandling med målrettet terapi af typen BRAF-hæmmere. Ca. 50 % af alle, der har modermærkekræft, har BRAF-mutation. BRAF-hæmmere kan få kræftcellerne til at vokse langsommere. Behandling med BRAF-hæmmere kan suppleres med medicin, der blokerer det nærtliggende protein, som hedder MEK.
Hvis andre behandlinger ikke har vist effekt, kan du få kemoterapi som tabletter. Formålet med behandlingen er at få kræftknuden til at blive mindre, så dine symptomer bliver lindret.
Hvis modermærkekræften har spredt sig som metastaser i knoglerne, hjernen eller huden, kan du blive tilbudt stråleterapi, som kan lindre symptomerne. Du kan finde mere information om forskellige behandlingsmuligheder ved modermærkekræft i stadie IV, som ikke kan opereres, på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, cancer.dk.