Irmas historie
Jeg havde slet ikke nogen mistanke om, at jeg havde lungekræft. Det kom som et lyn fra en klar himmel. Jeg havde tabt mig, men jeg troede bare, det var, fordi jeg var begyndt at cykle. Kræften blev først opdaget, da jeg pludselig fik kraftige mavesmerter og blev indlagt. Jeg blev skannet, og det viste sig, at der ikke var noget galt med min mave, men der var nogle skygger på mine lunger. Det var en ca. syv cm stor lungetumor. Kræften havde spredt sig, så den ikke kunne bortopereres, så jeg kom i stedet i behandling, der skal holde kræften i dvale.
Det er vigtigt for mig at leve mit liv så normalt som muligt.
Det er vigtigt for mig at leve mit liv så normalt som overhovedet muligt, selvom jeg har fået kræft. Før jeg fik kræft, havde jeg en biografklub og rejste med mine venner. Jeg passede også mine fire børnebørn og nød at tilbringe foråret og sommeren i min kolonihave. Alt det er jeg blevet ved med at gøre, selvom jeg har fået konstateret kræft. Den eneste forskel er, at jeg oftere har brug for en middagslur. Og så er jeg nok også blevet mere nærværende, efter at jeg har fået at vide, at jeg har kræft. Jeg tager ikke noget for givet.
Jeg holder mig selv i gang både fysisk og psykisk.
Jeg sørger for at holde mig selv i gang både fysisk og psykisk. Så jeg ikke går helt i baglås. Jeg cykler og går til vandgymnastik, og jeg træner på et træningshold for folk med lungekræft på Rigshospitalet. Jeg kan mærke, at det er godt for min krop, og samværet med andre, der er i samme båd, betyder meget for mig. Vi snakker og griner sammen, og jeg er altid så glad, når jeg har været derinde.
Jeg finder alle de positive tanker frem, jeg overhovedet kan.
Jeg tænker på kræften. Selvfølgelig gør jeg det. Hver gang jeg skal til skanning, tænker jeg: ”Er kræftknuden mon vokset?” Men jeg finder alle de positive tanker frem, jeg overhovedet kan. Folk spørger tit, hvordan jeg kan blive ved. Men jeg er jo i live, så selvfølgelig bliver jeg ved. Og jeg håber, at jeg kommer til at leve i mange år endnu. For jeg vil jo gerne se mine børnebørn blive store.
Kræftsygdom og behandling kan medføre forandringer, som har betydning for dig og for, hvordan du klarer din dagligdag. Regionerne har udviklet et samtaleværktøj – kaldet et behovsskema – som kan være med til at guide og styrke din dialog med sundhedspersonalet, så du kan få den støtte og hjælp, du har behov for.
Læs mere